top of page

Selv til del i bevægelse

“-  et forløb med IFS & dans

* for psykologer og terapeuter og andre der arbejder professionelt med at hjælpe andre.

 

"Selv til del i bevægelse" er et forløb for dig, som ønsker støtte til - via stilhed og bevægelse til musik - at fordybe din kærlige relation til dine dele i et trygt fællesskab med andre fagfæller.

I forløbet får du mulighed for at skabe lindring, healing og bevægelse mellem dit Selv og dine dele.

Der inddrages velkendte praksisser fra IFS og centralt står det, at vores dele får mulighed for at bevæge sig til musik.

Når vores dele får lov til at bevæge kroppen sammen med musik på den måde, de har brug for, så kan de dele information med os, som kan bevidnes og herfra kan vi tilbyde lindring og forløsning.

Vi kan også give plads til leg, livfuldhed, kraft, hvile og sensualitet med mere.

Disse tilstande bliver tit ikke støttet i vores professionelle arbejde, der typisk er præget af alvor og 100% fokuseret på klientens dele og behov. Leg, kraft og hvile er i øvrigt ressourcerne i vores brandslukkere samt sårbare dele. I dette forløb bliver det taget alvorligt og får plads.

Rummet har også til hensigt at hjælpe dig med at slipper rester fra dine klienters deles tilstande (eller andre mennesker i dit liv), som du ikke behøver at bære på, og slet ikke uden for arbejdstid.

Hver torsdag over 9 gange får du således et tilbagevendende trygt rum at bevæge dig i på din helt egen måde. Jeg guider processen undervejs og inddrager stilhed, øvelser og meditationer. Vi vil også have fokus på at skabe et sjovt og nærende fællesskab med hinanden.

Målgruppe: Du identificerer dig som kvinde, og har god erfaring med IFS ift. at være sammen med dine egne dele.

Dette forløb er også for dig, der allerede har været på andre af mine forløb, været i IFS terapi, træningsgruppe, MSC gruppe eller på mine retræter. Skriv til mig, hvis du har nogle spørgsmål.

Tidspunkt: Torsdage kl. 15.30-18.30:

Datoer:

10.8

24.8

14.9

28.9

12.10

26.10

9.11

30.11

14.12

Sted: KUBE sal: Zen 2, Dirch Passers Allé 4,

2000 Frederiksberg - se billede nedenfor

Pris: 6000 kr.


bottom of page